Referat fra generalforsamlingen

28/3 2009 

 

 

 

Koreatrolde blev stiftet den 28. marts 2009 i Snave ved Hårby på Fyn. Femten personer - nuværende og komme forældre til børn fra Sydkorea - var rejst fra forskellige dele af Danmark for at deltage i stiftelsen af foreningen, der fik navnet Koreatrolde, Landegruppen for Sydkorea.

 

Morten Jacobsen blev enstemmigt valgt til dirigent. Den stiftende
generalforsamling valgte navnet Koreatrolde, Landegruppen for Sydkorea, som foreningens navn, samt at bestyrelsen skulle finde et passende logo.

 

Tre forslag til logo blev senere afleveret til den nye bestyrelse.
Derefter styrede dirigenten en gennemgang af forslag til vedtægter, der var udsendt før mødet, paragraf for paragraf. Ændringer blev foretaget og efter en lang og grundig debat, blev vedtægterne vedtaget af den stiftende generalforsamling.

 

Undervejs kunne Jan Olsen fortælle om det gode forhold til Korea Klubben og de mange muligheder for samarbejde med foreningen for de voksne adopterede fra Sydkorea.

 

Næste punkt på dagsorden var fastsættelse af kontingent - efter diskussion blev det fastsat til 200 kroner per husstandsmedlemsskab og 100 kroner for et støttemedlemskab.

Efter en pause med kaffe og te, skærekager, snak og latter, gik den stiftende generalforsamling i gang med at vælge  Koreatroldes første bestyrelse:

 

. Formand Sisse Hesselberg Jacobsen
. Næstformand Malene Lønne Nielsen
. Kasserer Nanna Birgit Pedersen
. Sekretær Hanne G. Thøgersen
. Menigt medlem Anette Kattrup
. Første suppleant Tanja Wurcel
. Anden suppleant Laurids Kattrup

 

Morten blev udpeget til webmaster og kunne fortælle om hans planer, der kunne søsættes så snart foreningen havde finanser til at købe sitet www.koreatrolde.dk som er ledigt.  Han fortalte om en hjemmeside med en åben og en lukket del. Der var stor tilslutning blandt de fremmødte til, at private informationer og billeder ikke skal stå på hjemmesiden. Morten bad også de fremmødte om inspiration til hvad der kan være på hjemmesiden.


Det sidste punkt var "Første træf - hvad skal det være? Hvor skal det være? Hvornår skal det være? Hvem vil arrangere?" Flere meldte sig som "træfpersoner," der skal organisere et stort fælles
eller to træf (f.eks. Vestdanmark og Østdanmark)
. Tanja Wurcel (Jylland)
. Anette Kattrup (Jylland)
. Hanne Duus Laustsen (Sjælland)
. Mette Arvesen (Sjælland)
. Vibeke Mikkelsen (Sjælland)
. Formand Sisse Hesselberg Jacobsen er klar til at springe ind, hvis der er en af træfmedlemmerne, som skal til Sydkorea.

 

 

 

 

                                             Tilbage til forsiden - klik her